Til arbejdsgivere

Blandt mange arbejdsgivere i vore dage tænker vi herpå en, som har tilbragt det meste af sit liv i en verden med store forretninger. Han har ansat og fyret i hundredvis af mennesker. Han kender alkoholikeren, som arbejdsgiveren ser ham. Hans foreliggende synspunkter kan vise sig nyttige for arbejdsgivere overalt. Men lad ham selv berette.

På et vist tidspunkt var jeg assisterende leder i en afdeling af et aktieselskab, som havde seks tusinde seks hundrede ansatte. En dag kom min sekretær og meddelte, at hr. B insisterede på at tale med mig. Jeg bad hende sige, at jeg ikke var interesseret. Jeg havde advaret ham flere gange og sagt, han kun fik denne ene chance. Kort efter havde han ringet til mig to dage i træk fra Hartford så fuld, at han dårligt kunne tale. Jeg sagde til ham, at han var færdig – én gang for alle.

Min sekretær vendte tilbage og fortalte, at det ikke var hr. B men hr. B’s bror, og han ønskede at give mig en besked. Jeg forventede endnu en bøn om at skåne ham, men følgende besked kom gennem telefonen: »Jeg ville bare fortælle dig, at Paul sprang ud af vinduet på hotellet i Hartford sidste lørdag. Han efterlod en seddel, hvor der stod, at du var den bedste chef, han nogen sinde havde haft, og at man ikke på nogen måde kunne bebrejde dig.«

En anden gang åbnede jeg et brev på skrivebordet, og ud faldt et avisklip. Det var en nekrolog over en af de bedste sælgere, jeg nogen sinde havde haft. Efter at have drukket i to uger havde han sat sin tå på aftrækkeren af et ladt haglgevær – bøssepiben havde han i munden. Seks uger tidligere havde jeg fyret ham på grund af druk.

Endnu et tilfælde: Over en udenbys samtale lød en svag kvindestemme fra Virginia. Hun ønskede oplyst, om hendes mands firmas forsikring stadig var i kraft. Han havde fire dage tidligere hængt sig i sit brændeskur. Jeg var blevet nødt til at fyre ham på grund af druk, skønt han var en strålende, årvågen organisator, en af de bedste, jeg nogen sinde havde haft.

Her var tre udmærkede mænd – tabt for denne verden, fordi jeg ikke havde den forståelse for alkoholisme, som jeg har nu. Hvilken ironi, at jeg selv skulle blive alkoholiker. Havde det ikke været for et forstående menneskes indgriben, havde jeg måske fulgt i deres fodspor. Min nedtur kostede firmagruppen et ukendt antal tusinde dollars, for det kræver mange penge at uddanne en mand til en lederstilling. Et sådant tab kan fortsætte i det uendelige. Vi tror, at arbejdsmarkedets struktur er gennemhullet i denne situation, som kunne afhjælpes med en gennemgående større forståelse.

Næsten enhver moderne arbejdsgiver føler et moralsk ansvar over for sine ansatte og forsøger at leve op til dette ansvar. Det er let at forstå, at han ikke altid har gjort sådan over for alkoholikeren. For ham har alkoholikeren ofte stået som en tosse af første grad. På grund af den ansattes særlige evner eller hans stærke personlige tiltrækningskraft har arbejdsgiveren ofte holdt ud med et sådant menneske langt ud over en rimelig periode. Nogle arbejdsgivere har forsøgt ethvert tænkeligt hjælpemiddel. Kun i få tilfælde har det skortet på tålmodighed og tolerance. Vi selv, som har ført de bedste arbejdsgivere bag lyset, kan dårligt bebrejde dem, om de havde gjort kort proces med os.

Her er et typisk eksempel: Et bestyrelsesmedlem i en af de største bank-organisationer i Amerika ved, at jeg ikke længere drikker. En dag fortalte han mig om et bestyrelsesmedlem fra samme bank, som efter hans beskrivelse utvivlsomt var alkoholiker. Dette så for mig ud som en mulighed for at hjælpe, så jeg brugte to timer på at forklare om »sygdommen« alkoholisme og beskrive symptomer og resultater så godt, jeg kunne. Hans kommentar var: »Meget interessant. Men jeg er sikker på, at denne mand er færdig med at drikke. Han er netop vendt tilbage efter tre måneders fravær, har været i behandling, ser godt ud, og for at afgøre sagen har bestyrelsen meddelt ham, at dette er hans sidste chance.« Det eneste svar, jeg kunne give, var, at hvis manden fulgte det sædvanlige mønster, ville han gå på en værre tur end nogen sinde. Jeg følte dette uundgåeligt og spekulerede på, om banken gjorde manden uret. Hvorfor ikke sætte ham i forbindelse med nogle af vore alkoholiker-grupper? Måske havde han en chance. Jeg påpegede, at jeg selv ikke havde drukket noget som helst i tre år, og dette midt i vanskeligheder, der ville have fået ni ud af ti til at tabe hovedet. Hvorfor ikke i det mindste give ham en mulighed for at høre min historie? »Nej,« svarede min ven, »denne fyr er enten færdig med spiritus, eller også er han uden job. Hvis han er i besiddelse af din viljestyrke og dit mod, vil han bestå prøven.«

Jeg slog modløst ud med hånden, for jeg indså, at det var mislykkedes at hjælpe min bankven til at forstå. Han kunne simpelt hen ikke tro, at hans bestyrelseskollega led af en alvorlig sygdom. Der var intet andet at gøre end at vente og se.

Kort tid efter faldt manden i – og blev fyret. Efter hans afskedigelse tog vi kontakt med ham. Uden større postyr accepterede han de principper og fremgangsmåder, som havde hjulpet os. Han er utvivlsomt på vej mod sin helbredelse! For mig viser dette eksempel mangel på forståelse over for, hvad alkoholikeren egentlig fejler, og mangel på kendskab til, hvilken rolle arbejdsgiveren eventuelt kan spille for at redde den syge ansatte.

Ønsker du at hjælpe, kan det være en fordel at se bort fra din egen måde at drikke på, eller mangel på samme. Uanset om du drikker meget, med måde eller er afholdsmand, har du måske nogle meget faste meninger – måske fordomme. De, som drikker med måde, bliver måske mere irriterede på en alkoholiker, end en. totalt afholdende ville være. Ved at drikke lejlighedsvis, og være klar over dine egne reaktioner, er det sandsynligt, at du bliver ret sikker på mange ting, som, når det drejer sig om alkoholikeren, ikke altid holder stik.

Drikker du med mådehold, kan du tage din drink eller lade være. Du kan kontrollere dit drikkeri, når du ønsker det. Er du ude en aften, kan du drikke dig lettere beruset, stå op næste morgen og ryste på hovedet og gå på arbejde. For dig er spiritus ikke noget egentligt problem. Du kan ikke indse, hvorfor det skulle være det for andre – bortset fra de holdningsløse og dumme.

Når man har med en alkoholiker at gøre, kan der opstå en naturlig irritation over, at et menneske kan være så svagt, dumt og uansvarligt. Selv når du kender mere til sygdommen kan denne følelse opstå.

En karakteristik af alkoholikeren i dit firma er ofte oplysende. Er han i reglen ikke genial, hurtigt opfattende, fantasifuld og charmerende? Når han er ædru, arbejder han så ikke hårdt og har ord for at få tingene fra hånden? Hvis han havde disse kvaliteter – og ikke drak – var han så ikke værd at beholde? Skulle han ikke have de samme rettigheder, som andre syge ansatte? Er han værd at redde? Hvis du mener ja, uanset om det er af menneskelige eller forretningsmæssige årsager eller begge, så vil de følgende forslag måske være en hjælp.

Kan du se bort fra den følelse, at det drejer sig om en dårlig vane, stædighed eller en svag karakter? Hvis dette frembyder vanskeligheder, er det måske en idé endnu en gang at læse kapitlerne to og tre, hvor sygdomsbegrebet alkoholisme er beskrevet mere udførligt. Som forretningsmand ønsker du at kende nødvendigheden, før du tager stilling til udfaldet. Hvis du indrømmer, at den ansatte er syg, kan han så også tilgives for tidligere forseelser? Kan hans tidligere tåbeligheder skrives i glemmebogen? Kan det tænkes at han har været offer for en uærlig tankegang, direkte forårsaget af alkoholens effekt på hans hjerne?

Jeg husker glimrende det chok, jeg fik, da en berømt læge i Chicago beskrev et tilfælde for mig, hvor væsken fra rygraden i realiteten sprængte hjernen. Intet under at alkoholikeren er mærkværdig ufornuftig. Hvem ville ikke være det med sådan en spændt hjerne? Almindelige nydere af alkohol er ikke så belastede og forstår derfor heller ikke alkoholikerens afvigelse.

Din mand har formentlig forsøgt at skjule nogle forhold – måske ret rodede forhold. Endda modbydelige. Det kan måske være svært for dig at forstå, hvorfor en så tilsyneladende regulær mand kan være indblandet i noget sådan. Men disse forhold kan hovedsagelig tilregnes den abnorme effekt, alkohol har på hans sind, uanset hvor slemt det så har været. Alkoholikeren, som under normale omstændigheder mange gange er et billede på ærlighed, vil, når han drikker eller får sin tur, gøre de utroligste ting. Bagefter vil omslaget være forfærdeligt. Men disse groteske tildragelser vil næsten aldrig være andet end en midlertidig tilstand.

Det er ikke for at påstå, at alle alkoholikere er ærlige, når de ikke drikker. Det er naturligvis ikke altid tilfældet, og den slags mennesker kan ofte føre dig bag lyset. Når han opdager dine forsøg på at vise forståelse og hjælpe, vil nogle forsøge at drage fordel af din venlighed. Er du sikker på, at din mand ikke ønsker at holde op, kan han lige så godt blive fyret – jo før, jo bedre. Du gør ham ikke nogen tjenesteved at lade ham fortsætte. At blive fyret viser sig måske at blive hans redning. Måske er det netop denne rystelse, han har behov for. l mit eget specielle tilfælde ved jeg, at intet, mit firma kunne have foretaget sig, ville have stoppet mig, for så længe som jeg var i stand til at bevare min position, kunne jeg umuligt have indset, hvor alvorlig min tilstand var. Havde de fyret mig først og derefter sørget for, at jeg var blevet præsenteret for løsningen nævnt i denne bog, var jeg måske vendt tilbage efter seks måneder som en rask mand.

Men der er mange, som ønsker at holde op, og med dem kan du gå langt. Din forstående holdning til deres problem vil give renter.

Måske har du sådan en medarbejder i tankerne. Han ønsker at holde op med at drikke, og du ønsker at hjælpe ham, også selv om det blot er et spørgsmål om at gøre en god forretning. Du ved nu mere om alkoholisme. Du kan indse, at han er fysisk og mentalt syg. Du er villig til at se gennem fingre med hans tidligere optræden. Lad os formode, at en begyndelse sker således:

Gør det klart, at du kender til hans drikkeri, og at det må stoppe. Du kan give udtryk for, at du værdsætter hans evner, helst ville beholde ham, men ikke kan, hvis han fortsætter med at drikke. En fast holdning på dette punkt har hjulpet mange af os.

Dernæst må han vide, at du ikke agter at prædike, moralisere eller fordømme, og at hvis dette er sket tidligere, er det på grund af misforståelser. Er det muligt, så gør det klart, at du ikke bærer nag til ham. Dette tidspunkt er måske velegnet til at forklare ham om sygdommen alkoholisme. Fortæl, at du tror, han er et alvorligt sygt menneske – med de forudsætninger – måske skæbnesvanger syg, og om han ønsker at blive rask? Når du spørger, er det fordi mange alkoholikere – fordrejede og forgiftede – ikke ønsker at holde op. Men vil han? Vil han tage alle nødvendige skridt, underkaste sig hvad som helst for at holde helt op?

Mener han det, hvis han siger ja, eller tror han inderst inde, at han kan narre dig, og at han efter en pause og behandlingen vil være i stand til at tage nogle få drinks i ny og næ? Vi mener, en medarbejder må prøves grundigt på dette punkt. Vær overbevist om, at han ikke bedrager sig selv og dig.

Hvorvidt du vil nævne denne bog, er et spørgsmål om din diskretion. Hvis han tøver og stadig mener, han overhovedet kan drikke igen, om det så bare er øl, kan han lige så godt blive afskediget efter den næste druktur, som han næsten er sikker på at få, hvis han er alkoholiker. Han må forstå dette til bunds. Enten har du at gøre med et menneske, der kan og vil blive rask, eller også har du ikke. Hvis ikke – hvorfor spilde tid på ham? Dette kan synes hårdt, men er i reglen den bedste kur.

Når du er overbevist om, at din medarbejder ønsker at blive rask, og at han vil gøre hvad som helst for at blive det, kan du eventuelt foreslå en bestemt fremgangsmåde. For de færreste alkoholikere, som endnu drikker eller lige har overstået en tur, er en vis fysisk behandling at foretrække – ja, faktisk nødvendig. Naturligvis må den fysiske behandling overlades til egen læge. Uanset metoden, er hensigten at rense sind og legeme grundigt for alkoholens virkninger. Lagt i hænderne på kompetente personer, er dette hverken langvarigt Eller synderlig dyrt. Din medarbejder vil være betydeligt bedre stillet ved at være i en fysisk tilstand, så han kan tænke klart og ikke længere higer efter spiritus. Hvis du foreslår ham en behandling, er det måske nødvendigt at betale udgifterne i første omgang, men vi mener, det bør gøres ham klart, at enhver udgift senere vil blive fratrukket hans løn. Det bedste for ham er at føle det fulde ansvar.

Hvis din medarbejder accepterer tilbudet, må det stå klart, at den fysiske behandling kun er en lille del af billedet. Selv om du giver ham den bedst mulige medicinske omsorg, må han forstå, at ændringen skal ske indefra. At komme over drikkeriet kræver en ændring i tanke og holdning. Alle måtte vi sætte helbredelsen før alt andet, og hvis vi ikke var kommet os, ville vi have mistet såvel hjem som arbejde.

For at vende tilbage til emnet behandlet i denne bog: Den indeholder fyldestgørende forslag, ved hvilken arbejdsgiveren eventuelt kan finde en løsning på problemet. Nogle af ideerne vil måske være ukendte for dig. Måske er du ikke fuldt ud enig i alle vore forslag, men så vidt angår os selv, så har det fungeret. Når alt kommer til alt, er det så ikke resultater du søger snarere end metoder? Uanset om den ansatte kan lide det eller ej, vil han lære den ubarmhjertige sandhed om alkoholisme. Det vil ikke skade ham, heller ikke hvis han ikke følger disse råd.

Vi foreslår, at du gør lægen, der skal følge din patient, opmærksom på denne bog. Hvis bogen læses i det øjeblik, patienten er parat, i den tid, hvor han er mest deprimeret, kommer han måske til erkendelsen af sin egen tilstand.

Vi håber, lægen vil fortælle patienten sandheden om hans tilstand, hvad denne så end måtte være. Når han præsenteres for bogen, er det bedst ingen fortæller ham, at han må underkaste sig forslagene. Det må han selv tage beslutning om.

Naturligvis regner du med, at din ændrede holdning, samt indholdet af denne bog vil klare ærterne. l nogle tilfælde sker det, i andre måske ikke. Men vi tror, at hvis du stædigt holder fast, så vil det heldige udfald procentvis være tilfredsstillende. Efterhånden som vort arbejde udbredes, og vi vokser i antal, håber vi, dine ansatte må komme i personlig kontakt med nogle af os. Indtil da er vi sikre på, at en stor del kan udrettes alene ved at læse denne bog.

Tal med din ansatte, når han vender tilbage. Spørg ham, om han mener, han har fundet svaret. Hvis han føler sig fri til at tale om problemet, hvis han ved, du forstår og ikke bliver oprørt over det, han ønsker at berette, vil han formentlig være klar til at komme i gang hurtigt.

Kan du i denne forbindelse forholde dig uberørt, hvis manden beretter hårrejsende ting? Han afslører måske, at han har misbrugt repræsentationskontoen, eller at han har planlagt at tage dine bedste kunder væk fra dig. Faktisk kan han finde på at sige hvad som helst, hvis han, som du ved, har accepteret vores løsning, som kræver, at man holder sig strengt til sandheden. Kan du slå en streg over det, som var det en anden underskudskonto, og begynde på en frisk med ham? Hvis han skylder dig penge, ønsker du måske en afdragsordning.

Taler han om situationen i sit hjem, kan du utvivlsomt være behjælpelig med forslag. Kan han tale åbent med dig, så længe han ikke sladrer om firmaet eller kritiserer sine kolleger? Med den type ansatte vil en sådan holdning kræve den dybeste loyalitet.

For os alkoholikere er vores værste fjende bitterhed, jalousi, misundelse, skuffelse og frygt. Hvor som helst mennesker er samlet i forretningsøjemed, vil der være rivalisering, og ud af denne opstår en vis portion firmapolitik. Vi alkoholikere har til tider den idé, at andre mennesker forsøger at trække os ned. Mange gange er det ikke tilfældet. Men på visse tidspunkter vil vort drikkeri blive brugt politisk.

Jeg erindrer et tilfælde, hvor et ondskabsfuldt individ altid skulle lave »uskyldige« små morsomheder om en alkoholikers fuldemandsbedrifter. På denne måde bragte han snedigt sladderen rundt. l et andet tilfælde var en alkoholiker blevet indlagt på hospitalet til behandling. l begyndelsen kendte kun få til sagen, men på kort tid var det bragt til torvs over hele firmaet. Den slags mindsker naturligvis mandens chancer for at komme sig. Arbejdsgiveren kan ofte beskytte offeret mod den slags. Han kan ikke favorisere, men han kan altid forsvare en mand mod unødige provokationer og urimelig kritik.

Som type er alkoholikere energiske mennesker. De arbejder hårdt og agerer hårde. Din medarbejder vil gøre sit bedste for at rette det tabte op. Ved på en måde at være svækket og stående over for fysisk og mentalt at skulle tilpasse sig et liv uden alkohol, vil han måske overdrive. Du bliver nødt til at dæmpe hans ønsker om at arbejde seksten timer i døgnet. Måske bliver du nødt til at opmuntre ham til at tage fri fra tid til anden. Måske ønsker han at gøre en masse for andre alkoholikere, og dette kan måske dukke op i arbejdstiden. Et rimeligt mål af spillerum vil være på sin plads. Dette arbejde er nødvendigt for at vedligeholde hans egen ædruelighed.

Når din medarbejder har gået nogle få måneder uden at drikke, kan du måske gøre brug af ham over for andre ansatte, som med deres drikkeri løber om hjørner med dig – naturligvis forudsat de er villige til at blande tredjemand ind i billedet. En alkoholiker, som er kommet sig, kan tale med en mand i en højere stilling. Skønt de står på hvert sit sociale niveau, vil en ædru alkoholiker aldrig drage fordel af situationen.

Du må have tillid til din medarbejder. Lang erfaring med alkoholikere kan undskylde den naturligt opståede mistænksomhed. Når hans kone atter ringer og fortæller, at han er syg, drager du måske den slutning, at han er fuld. Hvis han er, og stadig forsøger at komme sig, vil han selv fortælle dig det, også selv om det betyder, at han mister sit job. For han ved, han må holde sig til sandheden, hvis han i det hele taget vil overleve. Han vil sætte pris på at vide, at du ikke bryder dit hoved med ham, at du ikke er mistænksom, ej heller forsøger at styre hans liv, så han bliver forskånet for fristelsen til at drikke. Hvis han omhyggeligt følger sit program til helbredelse, kan han rejse hen hvor som helst, forretningen kræver det.

Hvis han falder i – blot én gang – må du beslutte, om du vil afskedige ham. Hvis du er sikker på, at han ikke mener det alvorligt, er der ingen tvivl om, at du bør afskedige ham. Er du derimod sikker på, at han gør sit bedste, ønsker du måske at give ham endnu en chance. Men du må ikke føle dig forpligtet til at beholde ham, for du har allerede opfyldt dine forpligtelser.

Måske er der noget andet, du kunne ønske at gøre. Hvis det er et stort firma, kan dine juniorledere eventuelt få denne bog. Måske kan du lade dem forstå, at du ikke har nogen problemer med alkoholikere i firmaet. Disse ledere står ofte i en vanskelig position. Ofte er de folk, der står under dem, deres venner. Så af den ene eller anden årsag dækker de over dem i håb om, at tilstanden vil ændres til det bedre. Ofte sætter de deres egen position på spil i forsøget på at hjælpe dem, der drikker alvorligt, og som burde have været fyret for længe siden eller fået muligheden for at komme sig.

Når en junior-leder har læst denne bog, kan han henvende sig til et sådant menneske med noget i denne retning: »Hør her, Ed, vil du holde op med at drikke eller ej? Du sætter mig i forlegenhed hver gang, du er fuld. Det er ikke retfærdigt, hverken over for mig eller firmaet. Jeg har læst noget om alkoholisme. Hvis du er alkoholiker, er du et meget sygt menneske. Din opførsel minder om det. Firmaet ønsker at hjælpe dig, hvis du er interesseret; der findes en løsning. Vælger du den, vil vi glemme, hvad der er sket, og det faktum, at du er borte fra firmaet for at blive behandlet, vil ikke blive omtalt. Men hvis du ikke kan – eller vil – holde op, tror jeg, du bør søge din afsked.«

Måske er din junior-leder ikke enig med indholdet af vores bog. Han behøver ikke – og bør ofte ikke – vise den til alkoholikeren. Men til sidst vil han forstå problemet og vil ikke længere lade sig spise af med de sædvanlige løfter. Han vil være i stand til at tage stilling til manden, som helt igennem er retfærdig og ligetil. Han behøver ikke længere finde årsager til at dække over en alkoholisk medarbejder.

Det hele kan koges ned til dette: Ingen bør fyres, blot fordi han er alkoholiker. Ønsker han at holde op, bør han virkelig have en chance. Hvis han ikke kan – eller vil – holde op, bør han afskediges. Der er få undtagelser fra dette.

Vi tror denne fremgangsmåde vil medføre flere ting. Den tillader en rehabilitering af dygtige medarbejdere. Samtidig vil du ikke føle modvilje mod at skille dig af med dem, som ikke kan – eller vil – holde op. Alkoholismen kan medføre betydelige tab for dit firma, i spild af tid, medarbejdere og renommé. Vi håber vore forslag vil hjælpe dig til at stoppe disse ofte alvorlige lækager. Vi mener, det er fornuftigt, når vi tilskynder til at stoppe dette spild, og give den mand, der er det værd, en chance.

Forleden tilbød vi vor hjælp til en stor industrikoncerns næstkommanderende. Hans kommentar lød: »Det glæder mig, at I er kommet over jeres drikkeri. Men vi har den regel her i firmaet, at vi ikke blander os i vore ansattes vaner. Hvis en mand drikker så meget, at det går ud over hans arbejde, så bliver han fyret. Jeg kan ikke se, hvad gavn vi kan have af jer, som l ser, har vi ingen problemer med alkohol.« Det samme firma bruger hvert år millionbeløb på forskning. Deres produktionsomkostninger er regnet ud på øre. De har rekreationsfaciliteter. De har firma-forsikring. Der er virkelig både humanitær og firmamæssig interesse for de ansattes tarv. Men alkoholisme – den tror de altså ikke eksisterer.

Måske er dette en typisk holdning. Vi, der tilsammen har oplevet en stor del af forretningslivet, i det mindste set fra den alkoholiske side, må trække på smilebåndet ad denne herres oprigtige indstilling. Han ville sikkert blive chokeret, hvis han vidste, hvor meget alkoholismen koster hans firma om året. Dette firma huser måske masser af egentlige eller potentielle alkoholikere. Vi mener, at lederne af de store foretagender ofte har meget lidt idé om, hvor udbredt dette problem er. Selv om du ikke mærker, at firmaet har alkoholproblemer, kan det måske betale sig at se efter endnu en gang. Måske vil du gøre nogle interessante opdagelser.

Dette kapitel refererer naturligvis til alkoholikere, syge mennesker, sindsforvirrede mennesker. Hvad vor ven, denne næstkommanderende, havde i tankerne, var misbrugere og slå-til-søren drikkerne. Hvad angår dem, er hans indstilling formentlig i orden, men han skelner ikke mellem denne type og alkoholikeren.

Man kan ikke forvente, der skal afses uforholdsmæssig lang tid eller opmærksomhed på en alkoholisk ansat. Han skal ikke favoriseres. Den rigtige type, den type der kommer sig, ønsker heller ikke dette. Han vil ikke vise sig. Langt fra. Han vil arbejde som en hest og takke dig til sin dødsdag.

l dag har jeg et lille firma. Der er to alkoholikere ansat, som udretter det samme som fem almindelige sælgere. Men hvorfor ikke? De har fået en ny livsholdning, og de er blevet reddet fra en levende død. Jeg har nydt hvert øjeblik, som gik med at rette dem op*.