Dansk forord
I 1989 udkom bogen “Anonyme Alkoholikere” (Store Bog) på dansk, en oversættelse af den første del af “Alcoholics Anonymous” tredje udgave 1976 – I omfang svarende til den første amerikanske udgave, der blev publiceret i 1939 og indeholdt de erfaringer, som de første AAere havde gjort sig siden 1935, dvs. det vi forstår ved det faste stof: lægens synspunkt og de 11 kapitler, Dr. Bob’s mareridt og 12 personlige beretninger.
I et senere bind (1992) udkom de resterende beretninger fra den amerikanske tredjeudgave, således at »De holdt op i tide« var blevet udvidet med en historie medens 3 af de oprindelige historier i afsnittet »De mistede næsten alt« var erstattet af tre andre. Nummereringen af kapitlerne blev bevaret, så bogen kunne bruges sideløbende med den amerikanske originalversion, samtidig med at det tydeligt fremgik, hvilke beretninger der var nye.
Allerede da bogen “Anonyme Alkoholikere” udkom på dansk i 1989, var AA i rivende udvikling (i 1985 var er ca. 100 medlemmer herhjemme, i 1989 ca. 900), det har samtidig fra starten været et ønske at få samlet materialet fra de bind i ét lig “Alcoholics Anonymous” 3. edition 1976, og med den forsatte medlemstilgang til fællesskabet herhjemme (der er i dag ca. 200 grupper med ca. 2000 medlemmer) synes tiden at være inde til at imødekomme dette ønske.
Redaktionen 1994
Yderligere oplysning om AA i Danmark fås ved henvendelse til:
Anonyme Alkoholikere
Servicekontoret
Postboks 334
1503 København V
Tlf.: 31 81 81 92
Introduktion
Alkohol er et lovligt rusmiddel, som anvendes i mange lande rundt omkring i verden, inkl. Danmark. Når en kultur vælger alkohol som rusmiddel, vælger det samtidig at acceptere, at en del af brugerne af rusmidlet bliver misbrugere af stoffet – såkaldte alkoholikere.
Disse alkoholikere ødelægger ikke alene deres eget liv psykisk, fysisk og socialt, men ødelægger samtidig uhyre meget for deres familier, venner og arbejdskolleger.
Samfundet bruger milliardbeløb til behandling af følgetilstandene til alkoholmisbruget, men desværre sættes disse ressourcer ofte meget sent ind og overvejende i form af kortere eller længere hospitals- og institutionsophold.
Der er mange forklaringer på, hvorfor nogle ender i dette destruktive alkoholmisbrug, tilsvarende er der mange former for behandlingstilbud til misbrugerne. En væsentlig faktor for at kunne opnå et behandlingsresultat er erkendelsen af, at alkoholmisbrugeren har brug for kærlighed, støtte og forståelse, dette kan være vanskeligt at give i det offentlige behandlingssystem, det har derfor været af stor betydning, at der er opstået en folkebevægelse, Anonyme Alkoholikere – AA. AA er en fuldstændig frivillig organisation, som ikke er tilknyttet nogen særlig trosretning, politisk sammenslutning eller institution. For at deltage i AA kræves det blot at misbrugeren ønsker at holde totalt op med at drikke alkohol.
Efter min vurdering er styrken i AA det fællesskab, der opstår mellem de mennesker, der selv har været igennem svære problemer med alkoholmisbruget. Ved disse hyppige møder er det muligt at give styrke til den alkoholmisbruger,der ønsker at ophøre med indtagelse af alkohol. Gruppen er i stand til at hjælpe misbrugeren i at bekæmpe den måske livslange trang til at indtage alkohol. En yderligere styrke i AA er forståelse af, hvor vigtigt det er at medinddrage familien i løsning af problemerne.
Bogen giver talrige eksempler på, hvorledes personer med alkoholproblemer i mange forskellige sammenhænge er kommet ud af deres misbrug og dermed har fået ændret deres destruktive livsførelse på grund af støtten i AA-bevægelsen.
Det er mit håb, at denne bog, specielt i sammenhæng med fremkomsten af flere og flere AA-grupper landet rundt, kan være et vigtigt bidrag til det multifacetterede hjælpearbejde, der er nødvendigt, hvis vi skal hjælpe så mange alkoholmisbrugere som muligt.
Finn Hardt
Overlæge, dr. med.
Centralsygehuset Hillerød
Preface
til Alcoholics Anonymous, tredje udgave 1976
Dette er den tredje udgave af bogen »Alcoholics Anonymous«. Den første udgave udkom i april 1939, og i løbet af de følgende seksten år kom der mere end 300.000 bøger i cirkulation. Den anden udgave, som blev udgivet i 1955, nåede et totalt oplag på mere end 1.150.000 bøger.
Da denne bog er blevet den grundlæggende tekst for vort fællesskab og har hjulpet et så stort antal af alkoholiske mænd og kvinder til helbredelse, er der modvilje over for enhver form for radikale forandringer i den. Derfor er første del af dette bind, som beskriver AA´s program til helbredelse, forblevet uændret under revideringen af såvel anden som tredje udgave. Det afsnit, som hedder »Lægens synspunkt« er også forblevet urørt, nøjagtigt som det oprindeligt blev skrevet i 1939 af afdøde Dr. William D. Silkworth, vort fællesskabs store medicinske velgører.
Den anden udgave tilføjede tillæggene med de tolv traditioner og vejledninger om, hvorledes man kunne komme i forbindelse med AA. Men den største ændring var i den del, som indeholder de personlige beretninger, der blev udvidet for at afspejle fællesskabets vækst. »Bills historie«, »Doktor Bobs mareridt« og en enkelt anden personlig beretning fra førsteudgaven forblev intakte; tre blev redigeret; og én af disse fik ny titel; nye versioner af to beretninger blev skrevet med nye titler; tredive fuldstændigt nye beretninger blev tilføjet; og afsnittet med beretningerne blev inddelt i tre dele, under samme hovedafsnit, som er blevet brugt nu.
l den tredje udgave, er Del l (»Pionererne i AA«) forblevet uændret*. Ni af beretningerne i Del 11 (»De holdt op i tide«) er overført fra andenudgaven; otte nye beretninger er kommet til. l Del III (»De mistede næsten alt«) er otte beretninger blevet bibeholdt; fem er nye.
Alle forandringer, som er foretaget i løbet af årene i Den Store Bog (AA-medlemmers kælenavn til dette bind) har haft samme formål: at fremvise det aktuelle medlemspotentiale af AA så nøjagtigt som muligt for derved at nå flest mulige alkoholikere. Hvis du har et drikkeproblem, håber vi, at du vil stoppe op i læsningen af én af de fireogfyrre personlige beretninger og tænke: »Ja, det skete for mig«, eller vigtigere, »Ja, sådan har jeg også følt det«, eller vigtigst, »ja, jeg tror på, at dette program kan virke for mig, også«.
*Dette bind, 1. udgave, af »Anonyme Alkoholikere« på dansk slutter med Del I (AA’s pionerer).
Forord til første udgave
Forordet, som det så ud i første tryk af første udgave 1939
Vi, i Anonyme Alkoholikere, er mere end 100 mænd og kvinder, som er blevet helbredt fra en tilsyneladende håbløs psykisk og fysisk tilstand. At vise andre alkoholikere nøjagtigt, hvorledes vi er blevet kureret, er hovedformålet med denne bog. For dem håber vi, at disse sider vil vise sig så overbevisende, at de ikke vil kræve nøjere forklaring. Vi mener, at denne beskrivelse af vore oplevelser vil hjælpe enhver til at forstå alkoholikeren bedre. Mange kan ikke forstå, at alkoholikeren er et meget sygt menneske. Rent bortset fra, at vi er sikre på, at vor levemåde kunne gavne alle.
Det er vigtigt, at vi forbliver anonyme, fordi vi i øjeblikket er for få til at tage os af det enorme antal personlige tilkendegivelser, som kan komme efter denne bogs udgivelse. Da vi for det meste er forretnings- eller erhvervsfolk, kunne vi ikke videreføre vore professioner, hvis dette skete. Vi ser helst vort arbejde med alkoholisme opfattet som et kald.
Når der skrives eller tales offentligt om alkoholisme, må vi bede enhver af vore medlemmer udelade sit personlige navn og i stedet omtale sig selv som »et medlem af Anonyme Alkoholikere«.
Vi beder ligeledes pressen indtrængende om at respektere denne anmodning, for ellers vil det skade os meget. Vi er ikke en almindelig organisation. Der er intet kontingent eller afgift overhovedet. Den eneste forudsætning for at blive medlem er et ærligt ønske om at holde op med at drikke. Vi er ikke tilknyttet nogen bestemt trosretning, sekt eller religion, og vi er heller ikke imod nogen. Vi ønsker bare at hjælpe dem, som lider af alkoholisme.
Vi er interesseret i at høre fra dem, som bliver hjulpet af denne bog, især dem, der er begyndt at arbejde med andre alkoholikere. Vi vil gerne hjælpe i sådanne tilfælde.
Forespørgsler fra videnskabelige, medicinske og religiøse sammenslutninger er meget velkomne.
Anonyme Alkoholikere
Forord til anden udgave
De tal, der er angivet i dette forord, beskriver fællesskabet, som det var i 1955.
Siden det oprindelige forord til denne bog blev skrevet i 1939, er der sket et stort mirakel. Vor første udgave gav håb om, at enhver alkoholiker, som rejser, vil finde en AA-gruppe, hvor han end måtte komme hen. Allerede nu, fortsættes der i den tidligere tekst, findes små grupper på 2, 3, og 5, som er dukket op på andre lokaliteter
Der er gået 16 år mellem det første oplag af denne bog og præsentationen af vor anden udgave i 1955. l dette korte tidsrum har AA udviklet sig til næsten 6000 grupper, hvis medlemstal er langt over 150.000 helbredte alkoholikere. Man kan finde grupper i alle De forenede Stater og i Canadas provinser. AA har blomstrende grupper på De britiske Øer, i de skandinaviske lande, Sydafrika, Mexico, Alaska, Australien og Hawaii. Alt i alt er der lovende initiativer i ca. 50 fremmede lande og U.S.-besiddelser. Netop nu er nogle startet i Asien. Mange af vore venner opmuntrer os ved at sige, at dette kun er en begyndelse, kun tilløb til en meget større fremtid.
Den lille glød, der skulle flamme op til den første AA-gruppe, tændtes i Akron, Ohio, i juni 1935 under en samtale mellem en vekselerer fra New York og en læge fra Akron. Seks måneder tidligere var vekselereren blevet befriet for sin drikketrang ved en pludselig åndelig oplevelse efter et møde med en alkoholisk ven, som havde været i kontakt med den tids Oxford-bevægelse. Han var også blevet hjulpet meget af afdøde doktor William D. Silkworth, en New York-specialist i alkoholisme, en mand, som nu er blevet til ikke mindre end en medicinsk helgen blandt AA-ere, og hvis beretning kan læses på de næste sider. Denne læge havde belært vekselereren om alkoholismens alvorlige natur. Selv om vekselereren ikke kunne acceptere alt, hvad Oxford-gruppens principper indeholdt, indså han nødvendigheden af en moralsk erkendelse, indrømmelse af personlige svagheder, genoprettelse for dem man havde såret, hjælpsomhed mod andre og nødvendigheden af en tro på og tillid til Gud.
Forud for sin rejse til Akron havde vekselereren arbejdet hårdt med andre alkoholikere i overbevisning om, at kun en alkoholiker kan hjælpe en anden alkoholiker, men han havde kun kunnet holde sig selv ædru. Vekselereren var rejst til Akron på en forretningstur, som ikke gik godt, og han var meget bange for, at han skulle begynde at drikke igen. Han opdagede pludselig, at for at kunne redde sig selv måtte han bringe sit budskab videre til en anden alkoholiker. Denne alkoholiker viste sig at være Akron-lægen.
Denne læge havde utallige gange prøvet at løse sin alkoholisme ad åndelig vej, men forgæves, men da vekselereren gav ham Dr. Silkworths beskrivelse af alkoholisme og dens håbløshed, begyndte lægen at stræbe efter det åndelige værktøj for sin lidelse med en villighed, som han aldrig tidligere havde været i stand til at opøve. Han blev ædru, for aldrig at drikke igen, lige til sin død i 1950. Dette synes at bevise, at en alkoholiker kunne hjælpe en anden, som ingen ikke-alkoholiker kunne. Det tydede også på, at hårdt arbejde med en anden alkoholiker var nødvendigt for vedvarende helbredelse.
Derefter begyndte de to mænd at arbejde næsten ustyrligt med alkoholikere på Akron-hospitalet. Deres allerførste patient, et meget alvorligt tilfælde, blev øjeblikkelig rask og blev AA-medlem nr. 3. Han tog aldrig mere en drink. Dette arbejde i Akron fortsatte i sommeren 1935. Der var mange tilfælde, der mislykkedes, men der var en gang imellem hjertevarmende succes. Da vekselereren vendte tilbage til New York i efteråret 1935, var den første gruppe allerede startet, selv om ingen vidste det på dette tidspunkt.
Sent i året 1937 var der medlemmer nok med god ædruelighed bag sig til at overbevise medlemmerne om, at et nyt lys var kommet ind i alkoholikerens mørke verden.
En anden lille gruppe var straks blevet dannet i New York. Ved siden af den var der alkoholikere spredt rundt om, som havde taget grundideen fra Akron og New York op, og disse prøvede at starte grupper i andre byer.
Nu var tiden inde til, bestemte de kæmpende grupper, at verden skulle få vished om deres budskab og enestående erfaringer. Denne beslutning bar frugt i foråret 1939, da denne bog blev trykt og udgivet. Medlemskabet havde nu nået ca. 100 mænd og kvinder. Det spirende fællesskab, som havde været navnløst, begyndte nu at blive kaldt Anonyme Alkoholikere efter titlen på deres egen bog.
Den blindt-flyvende periode endte, og AA gik ind i en ny periode af sin udvikling.
Ved fremkomsten af den nye bog begyndte en del at ske. Dr. Harry Emerson Fosdick, den kendte præst, anmeldte den med begejstring. l efteråret 1939 skrev Fulton Oursler, dengang redaktør af »Liberty«, et stykke i sit blad, der hed »Alkoholikere og Gud«. Dette gav anledning til over 800 ivrige forespørgsler til det lille New York-kontor, som i mellemtiden var blevet åbnet. Hver forespørgsel blev omhyggeligt besvaret og brochurer samt bøger blev sendt ud. Forretningsfolk, som rejste udenbys fra deres grupper, blev henvist til disse fremtidige medlemmer. Nye grupper dukkede op, og det blev til alles forundring konstateret, at AA´s budskab kunne sendes gennem posten, såvel som gå fra mund til mund. Ved slutningen af 1939 blev det konstateret, at 800 alkoholikere var på vej til helbredelse. l foråret 1940 gav John D. Rockefeller, Jr., en middag for mange af sine venner, hvortil han inviterede flere AA-medlemmer til at fortælle deres beretning. Nyheden gik gennem pressen Jorden rundt, og forespørgsler strømmede ind igen, og mange mennesker gik til boghandleren for at købe bogen »Anonyme Alkoholikere« (Alcoholics Anonymous). l marts 1941 var medlemstallet oppe på 2.000. Så skrev Jack Alexander en stort opsat artikel i Saturday Evening Post og gav et sådant uimodståeligt billede af AA til den almindelige befolkning, at mængden af alkoholikere, som trængte til hjælp, ganske overvældede os. Ved slutningen af 1941 var antallet af medlemmer 8.000. Den omsiggribende proces var i fuldt sving. AA var blevet en national institution.
Vort fællesskab gik nu ind i en frygtsom og spændende vækstperiode. Den prøve, som det stod overfor, var denne: Kunne dette store antal af førhen vildfarne alkoholikere mødes og arbejde sammen med held? Ville der blive skænderier om medlemskab, lederskab og penge? Ville der komme bestræbelser efter magt og prestige? Ville der komme splid, som ville splitte hele AA?
Snart blev AA plaget af netop disse problemer fra alle sider og inden for hver gruppe. Men ud af denne faretruende og i begyndelsen distraherende oplevelse kom den overbevisning, at AA-ere blev nødt til at holde sammen – eller dø separat. Vi blev nødt til at forene vort fællesskab eller forsvinde helt fra scenen.
Ligesom vi havde fundet de principper, som den enkelte alkoholiker kunne leve efter, måtte vi også udvikle principper, hvormed AA-grupper og AA som helhed kunne overleve samt fungere effektivt. Man mente, at ingen alkoholiker, mand eller kvinde, kunne blive udelukket fra vort fællesskab; at vore ledere kunne tjene, men aldrig regere; at hver gruppe skulle være selvstændig, og at der ikke skulle være nogen professionel udøvelse af terapi. Der skulle ikke være nogen afgifter eller noget gebyr; vore udgifter skulle betales af egne frivillige bidrag. Der skulle være så lidt organisation som muligt, selv på vore servicekontorer. Folk skulle frivilligt komme til os. Vi burde ikke annoncere. Det blev bestemt, at alle medlemmer burde være anonyme i presse, TV, radio og film. Under ingen omstændigheder måtte vi underskrive dokumenter, indgå samarbejde eller deltage i offentlige diskussioner.
Dette var indholdet af AA´s tolv traditioner, som er anført i Tillæg l i denne bog. Skønt ingen af disse principper havde styrke af at være regler eller love, var de blevet så bredt accepteret i 1950, at de blev bekræftet ved vor første Internationale Konference holdt i Cleveland. l dag er det bemærkelsesværdige sammenhold, som vi har i AA, et af de stærkeste aktiver, som vort fællesskab ejer.
Medens de indre vanskeligheder fra vor opvækstperiode blev udglattet, voksede den offentlige godkendelse af AA med spring og hop. Der var især to væsentlige grunde hertil; det store antal af helbredelser samt genforenede hjem. Dette gjorde et stort indtryk alle vegne. Af de alkoholikere, som kom til AA, og som virkelig prøvede, blev 50% straks ædru og forblev ædru; 25% blev ædru efter flere forsøg, og af resten, som holdt ved AA, blev mange bedre i tidens løb. Andre tusinde kom til nogle få møder og besluttede først, at de ikke brød sig om programmet. Men et stort antal af disse, omkring 2 ud af 3, begyndte at vende tilbage, alt efter som tiden gik.
En anden grund til, at AA blev så vidt accepteret, var vore venners indsats. Venner inden for medicin, religion og presse, tilsammen med mange andre, blev vore gode og vedvarende fortalere. Uden denne støtte ville AA kun være kommet meget langsomt i gang. Nogle af AA´s tidlige medicinske og religiøse venners anbefalinger findes længere fremme i denne bog.
AA er ikke en religiøs organisation. Ej heller har AA noget medicinsk standpunkt, selv om vi samarbejder bredt med det medicinske og religiøse fagområde.
Da alkohol ikke tager hensyn til personer som sådan, er vi et bredt udsnit af Amerikas befolkning, og i mange andre lande sker der nu samme brede udvikling. Vore religiøse tilhørsforhold spænder vidt, og blandt medlemmerne findes bl.a. katolikker, protestanter, jøder, hinduer, muslimer og buddhister. Mere end 15% er kvinder.
På nuværende tidspunkt vokser vort antal med ca. 7 % om året. Indtil nu, når vi betragter det totale problem, der berører flere millioner aktive og mulige alkoholikere i verden, har vi kun ridset overfladen. Efter al sandsynlighed vil vi aldrig blive i stand til at berøre mere end en rimelig del af det alkoholiske problem i alle dets faser. Hvad angår terapi for alkoholikeren selv, har vi intet monopol. Dog er det vort store håb, at alle de, som endnu ikke har fundet en løsning, må begynde at finde én i denne bog og derefter snart slutte sig til os på vejen til en ny frihed.
Forord til tredje udgave
I marts 1976, da denne udgave gik i trykken, lå det totale verdensomspændende medlemstal af Anonyme Alkoholikere på forsigtigt anslået 1.000.000 med næsten 28.000 gruppemøder i over 90 lande*.
Undersøgelser af grupper i USA og Canada viser, at AA når ud ikke blot til flere og flere mennesker, men også til en større og bredere kreds. Kvinder udgør nu mere end l/4 af medlemmerne; blandt nyere medlemmer er der tale om ca. l/3. 70/o af alle AA-medlemmer skønnes at være under 30 år – og blandt disse er der mange teenagere**.
De grundliggende principper i AA-programmet synes at være forenelige med personer fra mange forskellige miljøer og forskellig livsstil, ligesom programmet har bragt helbredelse til folk af mange forskellige nationaliteter. De tolv trin, som tilsammen udgør programmet, bliver måske kaldt »los Doce Pasos« i ét land, »les Douze Etapes« i et andet, men de følger nøjagtigt den samme vej til helbredelse, som blev anvist af de tidligste medlemmer af Anonyme Alkoholikere.
Til trods for den store vækst i størrelse og udbredelse af vort fællesskab forbliver programmet ved sin kerne enkelt og personligt. Hver eneste dag, et eller andet sted i verden, begynder helbredelse, når én alkoholiker taler med en anden alkoholiker og deler erfaring, styrke og håb.
* I 1987 var der over 73.000 grupper i 114 lande.
** I 1987 var næsten 1/3 kvinder. Omkring 1/5 var 30 eller yngre.